Welcome to CMSimple

Page
Menu
News
You are here:   Home > Kildetekster > Slesvigs rettigheder

Slesvigs rettigheder

Slesvigs stilling i folkeretten er i tidens løb udviklet gennem de løfter, som danske konger afgav, når de forsøgte at blive valgt til konge i Danmark eller hertug i Slesvig. Her skal fremhæves to, kongeløfter, der blev særligt vigtige under stridighederne i 1800-tallet.

Constitutio Valdemariana, 1448 (evt. 1326)

Dette løfte tilskrives Valdemar 3 og skulle være indeholdt i hans håndfæstning fra 1326. men kendes først på skrift fra 1448, hvor Christian 1. for at blive valgt til konge angiveligt gentog løftet: "Item skal Hertugdømmet Sønderjylland aldrig forenes med Danmarks Rige og Krone, saaledes at en bliver herre over begge".
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon side 192 (www.runeberg.org)



Ribebrevet, 1460

Den 4. december 1459 døde hertug Adolf VIII uden at efterlade sig sønner. Christian 1. ville gerne vælges til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Dette var i strid med løftet fra 1448, så denne gang måtte Christian love ridderskabet i de to lande noget andet, der kunne være ligeså godt. Det blev de siden hen så berømte løfte: "dat se bliven ewich tosamende ungedelt", altså at Slesvig og Holsten ikke måtte deles eller skilles fra hinanden.

Ribebrevet af 5. marts og et tillæg af 4. april 1860 er skrevet på plattysk og fastlægger på en række punkter landenes og indbyggernes rettigheder. Ikke kun ridderskabets og de gejsteligs rettigheder, men også  "gemenen Inwonern des Hertogdomes to Sleswik unnd der lande Holsten unde Stormeren"

Christian medgiver, at han ikke er valgt som konge af Danmark, men som en gunst. "dat wy to densuluen landen gekoren sind to enerne Herrn ... nicht alse eyn koningh to Dennemarken men umme gunst, de de Inwonere desser lande to unser Personen hebben".

Bestemmelsene om valg af eftefølger er ret omfattende. Alt efter omstændighederne kan landenes stænder vælge mellem sønner eller andre slægtninge, dog under forudsætning af, at den pågældede bekræfter landenenes og stændernes rettigheder. Den der blev valgt skulle modtage landene som len af de respektive lensherrer. "de denne koren werd ..., schal sine lehne eschen unde entfan van sinen lenheren dar se affto lehne gan"

En årlig landsret og landdag skulle holdes i hvert af landene, for Holsten ved Bornhoved og for Slesvig ved Urnehoved. "Wy willen ... alle Jar suluen eens landrecht holden in islikeme lande wanner wy sunder hinder sind"

Christian lovede endvidere, at drosten i Slesvig og marsken i Holsten og nogle andre vigtige embedsmænd skulle være indfødte. "enen landbornen man ut desse landen to enerne drosten ouer dat Hertogdom ... desgelik ... ouer dat Land Holsten unnd Stormeren enen marschalk..."

Christian ville sørge for, at man i Slesvig fulgte "dat lowbok" (Jyske Lov), mens Holsten og Stormarn  skulle følge "Holsten recht".

Håndfæstningen er forsynet med 18 segl fra Christian 1.s sammen med 4 jyske biskopper og 13 danske rigsråder. Ribebrevet med de vedhæftede segl ligger i det slesvig-holstenske landsarkiv på Gottorp Slot.
 
(Kilder: da.wikipedia.org/wiki/Ribebrevet og www.slesvigland.dk).

Page
Menu
News
Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login