Welcome to CMSimple

Page
Menu
News
You are here:   Home > Kildetekster > Slesvig-Holstens Grundlov 1848

Slesvig-Holstens Grundlov 1848

Under Slesvig-Holstens oprør (1848-1851) samledes i Kiel en midlertidig regering for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med hovedkvarter i Rendsborg. Krig med Danmark blev resultatet. Ikke desto mindre indførte den provisoriske regering i samarbejde med den ved almindelige og direkte valg valgte Landsforsamlingen en række reformer: presse-, ytrings-, forsamlings-og foreningsfrihed, frihed for borgernes bevæbning og almindelige værnepligt; afskaffelse af socialt uretfærdigt skatter og privilegier. Hertugdømmernes grundlæggende lov af 15. september 1848 er blevet beskrevet som "den mest demokratiske forfatning, som Europa havde set indtil da."


(Korrektur og renskrift mangler)

Statsgrundlov for Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen

Efterat ifølge den med den forenede slesvig-holsteenske stænderforsamlings samtykke udstædte valglov af 13de juli d.aa.  alle myndige statsborgere af alle klasser vare blevne opfordrede til at vælge debuterede til en ny, folket repræsenterende forsamling, for i overensstemmelse med landsregeringen at fastsætte landets forfatning; efterat fremdeles den således valgte, den 15de august d. a. sammenstatte landsforsamling efter foregaaende raadførelse og beslutning og efter at være kommen overens med den provisoriske regering om flere specielle artikler, har forelagt nærværende statsgrundlov til stadfæstelse, samme ogsaa 9de d. m. paa landsherrens vegne er blevet approberet af den provisoriske regering: saa bringes nærværende lov herved til offentlig kundskab som Hertugdømmerne Slesvig-Holsteens grundlov.

I. Om statsgebetet.

Art. 1.
Hertugdømmerne Slesvig-Holseen ere en enig udelelig stat.

Art. 2.
Enhver forandring af statsgebetets grændser indeholder en forandring af forfatningen.

II. Om forholdet til Tydskland.

Art. 3.
Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen ere en bestanddel af det tydske statsforbund.

Art. 4.
Tydsklands forfatning, saaledes som den nu er eller i fremtiden vil være, finder fuldstændig og uindskrænket anvendelse paa Hertugdømmerne.

Art. 5.
De Love og anordninger, som Tydsklands nuværende eller fremtidige forfatningsmæssige autoriteter ere eller blive udstædte for hele Tydskland eller særlig for Hertugdømmerne, ere bindende for de slesvig-holsteenske stats-autoriteter og statsborgere.

III. Om statsborgerne.

Art. 6.
Den fulde nydelse af borgerlige og offentlige rettigheder er betinget ved den slesvig-holseenske statsborgerret.

Art. 7.
Den slesvig-holsteenske statsborgerret tilkommer alle som, uden at ståe i borgerligt forhold til en fremmed stat, allerede den 15de august 1848 havde deres ordentlige bopæl her i landet og saafremt de ere indvandrede, havde uden forbehold erhvervet ret til at nedsætte sig her, ligesom alle dem, der paa den nævnte dag vare fraværende, men ikke udvandrede og hvis fader er indfødt i Slesvig-Holsteen og ikke udvandret.
Ved uægte børn er i dette tilfælde nedstammelsen fra en i Slesvig-Holsteen indfødt moder afgjørende.

Art. 8.
Statsborgerretten erhverves fra 15de august 1848 af at regne:
a) af alle dem, som indenfor ægteskab ere avlede af en fader eller udenfor ægteskab af en moder, der enten allerede ved barnets fødsle har besiddet eller før sammes myndighed har erhvervet den slesvig-holsteenske statsborgerret;
b) af tydske stastborgere derved, at de nedsætte sig her i landet, efter at have opgivet deres hidtilværende particulaire statsborerret;
c) af alle dem, der avles af fremmede, som have nedsat sig her i Slesvig-Holsteen og paa den tid, da barnet blev født, allerede have opfyldt betingelserne for en fast nedsættelse;
d) ved giftermaal med en mand, som er i besiddelse af den slesvig-holstenske statsborgerret;
e) ved en naturalisationslov.

Art. 9.
Statsborgerretten fortabes ved udvandring.

Art. 10.
Enhver statsborger af mandkjønnet aflægger ved haandslag for sin Øvrighed efter opnaaet myndighed følgende løvte:
”Jeg lover ubrødelig iagttagelse af forfatningen, lydighed mod lovene og troskab mod hertugen”.
Hvosom efter opnaaet myndighed erhverver statsborgerretten, har ved selve erhvervelsen at aflægge dette løvte.

Art. 11
Alle statsborgere ere lige for loven.

Art. 12.
Alle stats- og kommune-embeder ere lige tilgængelige for alle statsborgere. Alle privilegier, som staae i modsigelse hermed ere ophævde.

Art. 13.
Vaabenret og værneplig ere for alle. Det er ei tilladt at stille en anden for sig.

Art. 14,
De borgerlige og statsborgerlige rettigheders nydelse er hverken betinget eller indskrænket ved den religiøse trosbekjendelse.
De statsborgerlige pligter ere at opfylde af enhver uden hensyn til trosbekjendelsen; lovmæssige undtagelser bliver forbeholdte.

Art. 15.
Ingen kan ved anordning af regeringen unddrages sit ordinaire værneting.

Art. 16.
Den personlige frihed er uforkrænkelig.
En persons retslige hæftelse bør – undtagen i tilfælde af paagribelse paa frisk gjerning – ikkun skee i medfør af domstolens motiverede befaling.
Denne befaling bør tilstædes den arresterede ved selve hæftelsen eller i det seneste forinden de næstpaafølgende 24 timer.
Enhver der af politi-øvrigheden bliver sat under varetægt er i løbet af den paafølgende dag enten at frigive eller at overlevere til dommeren.
Enhver tiltalt bør, mod efter domstolens bestemmelse at stille caution eller sikkerhed løsgives, med mindre der foreligge mod ham graverende indicier paa en svær forbrydelse.
For ubeføjet anordnet eller lovstridig forlænget fangenskab bør de, der have forskyldt saadant og i fornødent tilfælde staten, staae den fængslede til ansvar for skadeserstatning og opreisning.
Art. 17.
Huusundersøgelse finder kun sted på vedkommende domstols eller lokal-øvrigheds anordning i de lovbestenmte tilfælde og former.
Art. 18.
Privatpapirer bør ikke beslaglægges og indsees uden anordning af vekommende domstol.

Art. 19.
Brevhemmeligheden maa ikke forkrænkes. Undtagelser herfra kunne ikkun finde sted ifølge en befaling af domstolen, eller anordnes i krigstilfælde.
Art. 20.
Enhver har ret til, med bøn og besværing skrivtlig at henvende sig til hertugen, landsforsamlingen og autoriteterne. Denne rettighed kan udøves saavel af enkelte, som af flere i fælledsskab. At fremføre fremføre bøn eller anke under et Collektivnavn tilkommer kun autoriteter og corporationer.

Art. 21.
Beføjelsen til at danne foreninger anerkjendes. Samme må ikke indskrænkes ved nogen forrebyggende forholdsregel.

Art. 22.
Slesvig-holsteenerne have ret til fredeligen og uden vaaben at holde forsamlinger. Folkeforsamling under aaben himmel kunne, naar derved truer fare for den offentlige orden og sikkerhed, forbydes og opløses.

Art. 23.
Enhver slesvig-holsteener har ret til ved ord og skrivt frit at yttre sin mening. Censuren er og vedbliver at være ophævet. Trykkefriheden bør hverken indskrænkes ved at paabyde consessioner eller sikkerhedspræstationer.
Postbefordring finder paa lige vilkaar sted for alle tidender og tidsskrivter.

Art. 24.
Sprogenes gjeldende brug i kirke og skole, retspleie og forvaltning er garanteret. Lovene udstædes i tydske sprog; der vedføjes samme for de districter, i hvilke det danske sprog er kirke- og skolesprog, ? Dansk oversættelse.

Art. 25.
Udvandringsfriheden er ikke indskrænket paa statens vegne. Afgifter derfor kræves ikke af dem der udvandre.

Art. 26.
Eiendom og alle privatrettigheder ere uforkrænkelige.
En ekspropriation kan ikkun foretages med hensyn til almenvellet i de tilfælde og paa den maade, som loven bestemmer, og mod skadesløsholdelse.

Art. 27.
Formuekonfiscation maa ikke finde sted.

Art. 28.
Ingen statsborger er forpligtet og kan tvinges til, at betale til staten en skat eller afgift, som ikke er bevilget paa den ved statsgrundloven foreskrevne maade.

Art. 29.
Alle bannrettigheder og realbyrder – de sidstnævnte, saavidj¢\00\00\00\00j¢\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00E‘\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00@܎\00\00\00\00øj¢\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00°j¢\00\00\00\00\00@\00\00\00\00\00\00°j¢\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00\00løsningsmaaden.
Prohibitivrettigheder, som stride mod almenvellet, skulle bortfjernes ved loven.

Art. 30.
Jagtrettigheden tilkommer enhver på egen grund. Udøvelsen af denne ret vil ordnes ved loven under hensyn til det almindelige bedste.

Art. 31.
Communers eller privatmænds juridiction og det godsherskabelige politi ville blive ophævde.
Med disse rettigheder bortfalder ogsaa de præstationer og byrder, som derimod paahvilede de hidtil berettigede.

Art. 32.
Ingen slesvig-holsteensk statsborger maa modtage titler eller ordner fra en fremmed magt.

IV. Om Hertugen.

Art. 33.
Hertugen, som statens overhoved, tilkommer den fuldbyrdende magt i fællesskab Landsforsamlingen den lovgivende magt med indbegreb af ret authentift lovfortolkning; han udøver disse myndigheder i den omfang og i de former, der bestemmes af denne grundlov. - Han befaler lovene forkyndt udstæder de til deres fuldbyrdelse fornødne anordninger.

Art. 34.
Før regeringens tiltrædelse aflægger hertugen enten skrivtligen eller i person for landsforsamlingen følgende ed:
”Jeg lover og sværger, at iagttage hertugdømmerne Slesvig-holsteens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder. Saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige ord!”
Documentet over den aflagte ed opbevares i Landsforsamlingens arkiv. Førend hertugen har aflagt eden, tilkommer ham ingen regeringsmagt.

Art. 35.
Hertugens person er uforkrænkelig. Hans ministre er ansvarlige.

Art. 36.
Ingen anordning af hertugens regeringsanliggender er gyldig, naar ikke det derover udstædte document er contrasigneret af en minister. Contrasignaturen gør ministeren ansvarlig.

Art. 37.
Hertugen kan ligesaalidt gjøre undtagelser fra lovens anvendelse, som ophæve en lov; dog forbeholdte de tilfælde, i hvilke de gjeldende udtrykkeligen tillade en dispensation.

Art. 38.
Hertugen udnævner og afskediger ministrene.

Art. 39.
Hertugen har overbefalingen over land- og sømagten.

Art. 40.
Hertugen besætter alle civil- og militair statsembeder, såvidt ikke loven bestemmer anden beskikkelsesmåde.

Art. 41.
Hertugen slutter conventioner med andre stater.
Alle conventioner, hvorved der paaføres Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen eller enkelte statsborgere forpligtelser eller byrder, behøver for at være gyldige, Landsforsamlingens samtykke.

Art. 42.
Hertugen har benaadelsesretten. En for sine embedshandlinger dømt minister kan ikke benådes uden paa Landsforsamlingens andragende.

Art. 43.
Hertugen har ret til at lade præge penge. Loven bestemmer myntfoden, myntindelingen og præget.

Art. 44.
Hertugen kan ikkun til militairpersoner uddele ordner og hæderstegn. Adel og personlige titler kunne ikke meddeles af hertugen.

Art. 45.
Hertugen kan uden Landsforsamlingens samtykke ikke blive en anden stats overhoved. Allerede hjemlede agnatiske rettigheder ere forbeholdte. Landsforsamlingens samtykke kan ikkun gives på den for grundlovens forandringer i Art. 154. fastsatte maade.

Art. 46.
Naar hertugen tillige skulde være overhoved af en ikke tydsk stat, saa lader han, saa ofte og saa længe han befinder sig udenfor hertugdømmerne grændser, alle i kraft af denne grundlov og af lovene ham tilkommende rettigheder selvstændigen udøve ved en statholder. Statholderen kan ikke indskrænkes ved befalinger eller instruxer af hertugen.

Art. 47.
Hertugen udnævner og afskediger statholderen. Kun medlemmer af tydske fyrstehuse eller slesvig-holsteenske statsborgere kunn udnævnes til statholdere.

Art. 48.
Statholderens udnævnelse og afskedigelse skeer ved et document, der er at undertegne af hertugen og  at contrasignere af i det mindste to statsministre. Udnævnelsen vorder virksom, efter at samme er foryndt og statholderen for det forsamlede statsministerium har aflagt følgende ed:
”Jeg lover og sværger som statholder over Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen ved udøvelsen af den mig anbetroede magt at iagttage Hertugdømmerne Slesvig-Holsteens forfatning og love, og opretholde statens uafhængighed såvelsom hertugens og folkets rettigheder. Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord!”

Art. 49.
Statholderen boer, hvor regeringen har sæde, og kan i et aar ikke opholde sig længere end tre maaneder udenfor statsgebetets grændser.

Art. 50.
Efter statholderens død eller afgang og indtil en ny statholders tiltrædelse, eller naar det er umuligt for statholderen at udøve den ham anbetroede magt, overtager den ældste statsminister, efterat have aflagt den i Art. 48 foreskrevne ed, statholderens myndighed.

Art. 51.
For statholderen udsættes en til hans embedes forhold svarende indkomst.

Art. 52.
Statholderen har at indberette til hertugen om forretningsførelsen.

Art. 53.
Alle love, anordninger og befalinger, hvilke udkræve hertugens underskrift, blive i hertugens fravær underskrevne i sammes navn af statholderen, og, forsaavidt denne grundlov foreskriver, contrasignerede af ministrene.

Art. 54.
Når Hertugen tillige er en anden stats overhoved, kunne conventioner med denne stat ikkun omhandles under brug af specielt dertil af Landsforsamlingen befuldmægtigede personer og med forbehold af ratification. Ratificationen skeer af hertugen og Landsforsamlingen.

Art. 55.
Den hertugelige magt nedarves i det Oldenborgske fyrstehuses mandsstamme, formedelst nedstammelse ved lovgyldigt ægteskab, efter førstefødselsretten og den agnatiske linealfølge, uden hensyn til gradens nærhed.

Art. 56.
Fra hertugens af indtil hans efterfølger eller regenten har aflagt den forfatningsmæssige ed, bliver den hertugelige magt ansvarligen udøvet ved ministerraadet i hertugens navn.
Det samme indtræder i det tilfælde, naar der ved hertugens død skulle bestaae et statholderskab. Statholderskabet ophører ved hertugens død.

Art. 57.
Efter hertugens død forsamler Landsforsamlingen sig ufortøvet, uden først at sammenkaldes. Saafremt samme forhen har været opløst og terminen for den ny indkaldte Landsforsamling falder senere, saa træder den opløste Landsforsamling igjen i virksomhed, og blive samlet, indtil den i oløsningsacten indkaldte er traadt sammen.

Art. 58.
Hertugen bliver myndig, naar han har fyldt sit attende aar.

Art. 59.
Naar hertugen er umyndig eller naar det er umuligt for ham, at regjere, indtræder et regentskab.
Samme føres i hertugens navn af den nærmeste regjeringsdygtige agnat.
Regenten aflægger den i art. 34. foreskrevne ed.

Art. 60.
De i landet tilstedeværende myndige agnater, med udelukkelse af den nærmeste, afgjøre i forbindelse med statsministeriet det spørgsmaal, om forudsætningerne af et regentskab ere forhaanden, og ligeledes om samme have ophørt. De fornødne indledninger til afgjørelsen træffes af statsministeriet. Naar i landet ingen agnat er tilstede, der maate være berettiget til at deltage i spørgsmaalets afgjørelse, har ministeriet alene at afgjøre samme.

Art. 61.
Hertugens civilliste bestemmes i begyndelsen af enhver regering ved lov.

Art. 62.
Mulige apanager og udstyr  for det hertugelige huus bestemmer loven.

V. Om ministrene.

Art. 63.
Ingen kan udnævnes til minister, der ikke har den slesvig-holsteenske statsborgerret.

Art. 64.
Loven bestemmer forvaltningens afdelinger.
Enhver særskilt afdeling af forvaltningen forestaaer en minister.
Ikkun i overordentlige tilfælde og paa kort tid kan én minister forestaae flere afdelinger af forvaltningen.

Art. 65.
Ministrene forene sig under hertugens eller statholderens forsæde til statsaadet.
Statsraadet raadfører om lovforslag og om Landsforsamlingens andragender som ogsaa om alle vigtigere anliggender, og afgjør tvivl i henseende til de enkelte ministeriers competence.
Over de i statsraadet tagne beslutninger føres en protokol, hvilke indeholder de enkelte medlemmers vota. Denne protokol med dens bilæg forelægges, for at indsees, en committee af Landsforsamlingen, paa dennes forlangende.

Art. 66.
Ministrene have fri adgang til Landsforsamlingens sessioner og bør paa deres forlangende høres.
Paa Landsforsamlingens forlangende ere ministrene forpligtede til at møde i forsamlingen.
Ministre kunne være medlemmer af Landsforsamlingen.

Art. 67.
Ministrene kunne ikke ved nogen anordning af hertugen eller statholderen fritages fra den i henseende til deres embedes bestyrelse dem paahvilende ansvarlighed.

Art. 68.
Ikkun ifølge beslutning af Landsforsamlingen kunne ministrene paa grund af deres embedsforvaltningen sættes under criminel tiltale.
Loven bestemmer de tilfælde, i hvilke en criminel tiltale finder sted, fremdelse straffene, domstolen og fremgangsmaaden.

Art. 69.
Naar dommen i den mod ministre indledte criminalproces ikke er frifindende, har samme stedse embedets fratrædelse til følge.

VI. Om Landsforsamlingen.

Art. 70.
Landsforsamlingen udøver i fælledskab med hertugen den lovgivende magt.
Hver lov udkræver, for at være gyldig, hertugens og Landsforsamlingens overeensstemmelse.  Bliver, medens hertugen er overhoved af en anden, ikke tydsk stat, et lovandragende uforandret antaget af Landsforsamlingen paa tre forskjellige Landage med en stemmeflerhed af to tredjedele, saa kan hertugen ikke nægte sit samtykke til det, og kundgjør samme lov.

Art. 71.
Landsforsamlingen har ligesom hertugen ret til at foreslaa love.

Art. 72.
Landsforsamlingen har ret til at beslutte addresser og andragender.

Art. 73.
Landsforsamlingen kan, for at udøve de samme i henseende til statshuusholdningen og ellers tilkommende rettigheder, udnævne committeer til undersøgelsen af kjendsgjerninger, og overdrage dem ret til alene eller under bistand af justitsembedsmænd at foretage afhøringer og reqvirere autoriteternes hjælp.

Art. 74.
Landsforsamlingen bestaaer af 100 valgte debuterede.

Art. 75.
De debuterede vælges umiddelbart. Den simple stemmeflerhed er afgjørende ved disse valg.

Art. 76.
Af de 100 debuterede vælges 50 debuterede ved almindelige valg.
Med hensyn til disse almindelige valg inddeles landet i 50 valgdistricter af hvilke ethvert vælger een  debuteret.
Valgberettiget og valgbar i disse valgdistricter er enhver myndig slesvig-holsteensk statsborger, som ikke staar under retsligt værgemaal med hensyn til sin person eller sin formue, ikke i det sidste aar, fra valgdagen at regne, har nydt nogen understøttelse af fattigvæsenet, og ikke er dømt for en i den offentlige mening vanærende forbrydelse eller ???, eller endnu er under tiltale for en saadan.
De øvrihe 50 debuterde vælges paa følgende maade:
1) i kjøbstæderne og de byer, hvilke fortrinsviis drive borgerlig næring, vælges af de indvaanere hvilke have en grundeiendom til en brandcasseværdi af i det mindste 600 rdl., eller en reen indkomst af mere end 150 rdl. Aarligen, i 20 forskjellige valgdistricter 20 debuterede;
2) i landdistricterne vælges af de indvaanere, hvilke have grundeiendom til en skatteværdi af ikke mindre end 600 rdl og ikke mere end 30,000 rdl. Eller en reen indkomst af mere end 150 rdl aarligen, ligeledes i 20 forskjellige valgdistricter 20 debuterede.
3) af de større grundeiere, hvilke have en grundeiendom til en skatteværdi af mere end 30,000 rdl., vælges i et fælles valgdistrict 10 debuterede.
Valgbarheden er også i ogsaa i disse kjøbstad- og landvalgdistricter hverken betinget ved grundeiendom eller ved en bestemt census. Derimod bør ogsaa ved disse valg de oven anførte almindelige betingelser for valgretten og valgbarheden være forhaandne.
De nærmere bestemmelser angaaende disse grundsætningers udførelse ville være indeholdt i valgloven.

Art. 77.
Valghandlingen er offentlig. Afstemningen er mundtlig.

Art. 78.
Valgretten kan ikkun udøves i person.

Art. 79.
Valgperioden omfatter fire aar og begynder med den dag paa hvilke den nyvalgte Landsforsamling aabnes.

Art. 80.
Enhver ledig plads af en debuteret besættes ufortøvet ved nyt valg.
Naar en debuteret 14 dage efter Landagens aabning ikke har indfundet sig, uden at have anført af Landsforsamlingen bifaldte grunde, saa kan Landsforsamlingen beslutte foretagelsen af et nyt valg.

Art. 81
I henseende til fremgangsmaaden, der ved de debuteredes valg er at iagttage, fastsaettes de nærmere bestemmelser i en særskilt valglov.

Art. 82.
De valgte debuterde repræsenterer det samtlige slesvig-holsteenske folk, ikke alene sit valgdistricts valgere.

Art. 83.
Embedsmænd, hvilke vælges til debuterde, behøve ingen orlov

Art. 84.
Antager en debuteret et lønnet statsembede, saa ophører han at være medlem af Landsforsamlingen; dog kan han strax vælges igen.

Art. 85.
Landsforsamlingen sammentræder til den ordentlige Landdag ogsaa uden særegen sammenkaldelse  een gang om aaret, nemlig den 1. nov., og naar denne dag falder paa en søndag, den følgende dag. Den ordentlige landdag bør hver gang forelægges statshuusholdningens aarlige budget.
Extraordinair indkaldes Landsforsamlingen af hertugen, saa ofte han finder det fornødent.

Art. 86.
Hertugen er bemyndiget til at opsætte og at flytte Landdagen og at opløse Landsforsamlingen. Den ordentlige Landdag kan uden Landsforsamlingens samtykke ikke opsættes eller flyttes før 30 dages udløb.

Art. 87.
Til gyldigheden af enhver opløsning af Landsforsamlingen udkræves, at opløsningsacten indeholder anordning af nye valg, saa at samme inden 30 dage efter den dag, da opløsningen skeer, kunne være fuldendte, såvelsom den nyvalgte Landsforsamling indkaldelse saa at samme inden yderligere 30 dage sammentræder.

Art. 88.
Regeringens sæde er Landsforsamlingens regelmæssige forsamlingssted.

Art. 89.
Landsforsamlingen erklæres af alderspræsidenten aabnet; den vælger sin præsident, fire vicepræsidenter og secretairer; den undersøger sine medlemmers legitimation og ordner forretningsgangen ved en forretnings-anordning.
Landsforsamlingen vælger i begyndelsen af hver lovgivnings-periode for den tid, som denne vil være, en justits-committee af 13 medlemmer og en finans-committee af 5 medlemmer.

Art. 90.
Landsforsamlingens præsident tilkommer, saalænge Landagen varer, politiet i forsamlingshuset.

Art. 91.
Til gyldig beslutning af Landsforsamlingen udfordres, at flertallet af dens medlemmers lovmæssige antal er tilstede.

Art. 92.
Ved enhver beslutning af Landsforsamlingen er den absolutte stemmefleerhed afgjørende, førsaavidt ikke grundloven bestemmer andet. Ved valgene er den relative stemmefleerhed afgjørende, med undtagelse af valgene af præsidenten og vicepræsidenterne, hvilke vælges ved absolut stemme fleerhed.

Art. 93.
Landsforsamlingens sessioner ere offentlige. Paa forlangende af præsidenten eller af et antal af 5 medlemmer kan den offentlige session overgaae i en hemmelig, og er det da afhængende af forsamlingens beslutning, om der er grund til at raadføre i en hemmelig session.

Art. 94.
Over hvert lovforslag, saavelsom over alle andragender til hvis antagelse en større, end den absolutte stemmefleerhed, forlanges, bør regelmæssigen raadføres paa 2 ikke umiddelbart paa hinanden følgende dage. Undtagelser herfra kune ikkun besluttes med stemmefleerhed af to trediedele af de tilstedeværende medlemmer.

Art. 95.
Ingen debuteret kan paa det offentliges vegne sættes under tiltale eller tages til ansvar paa grund af sine afstemninger eller yttringer i Landsforsamlingen.

Art. 96.
Ikkun med Landsforsamlingens samtykke kan medens Landdagen varer et medlem af samme arresteres eller underkastes en straffeproces med mindre han skulle være paagreben under en forbrydelse paa aabenbar gjerning.

Art. 97.
Det er forbudt, at overrække Landsforsamlingen petitioner i person eller ved deputationer. Landsforsamlingen har ret til at henvise de til samme stilede petitioner til ministrene. Ministrene ere forpligtede til om sammes indholdt at give oplysning, naar Landsforsamlingen forlanger det.

Art. 98.
Enhver debuteret er berettiget til at forlange af ministrene oplysning, naar han i en foregaaende session har anmeldt sin hensigt, at stille et spørgsmaal, og derhos har betegnet sammes gjenstand.

Art. 99.
Enhver debuteret erholder under Landagen i daglige diæter 2 specier og som erstatning af reiseomkostningerne en halv species for hver miil.

VII. Om statens forhold til de religiøse menigheder.

Art. 100.
Staten yder alle kirke- og religiøse menigheder, lige beskyttelse. Den vaager imidlertid over, at alle holde sig indenfor grændserne af lydigheden, hvilke de skylde statens love.

Art. 101.
Friheden med hensyn til trosbekjendelsen, til nye religionsselskabers dannelse og fælles religionsøvelse garanteres.

Art. 102
Corporationsrettigheder ere ikkun i det tilfælde at formene en religiøs menighed, naar lære, forfatning og disciplin stride mod statens formaal.

VIII. Om skolen.

Art. 103
Skolens forvaltning vil anbetroes en særlig overautoritet.

Art. 104.
De geistliges deeltagelse i tilsynet med skolerne vil blive reguleret ved en lov.

IX. Om justitsen.

Art. 105.
Domstolene ere uafhængige i alt, hvad der angaar dommerkaldet.

Art. 106.
En domstol kan hverken oprettes eller ophæves, uden ved et lovbud.

Art. 107.
Domstolenes organisation og deres medlemmers antal bestemmes ved loven.

Art. 108.
En dommer kan kun udnævnes paa livstid.

Art. 109.
Ingen dommer kan afsættes fra sit embede, uden ved dom og ret.
Suspendering fra dommerembedet kan kun finde sted efter anordning vedkommende domstol.

Art. 110.
En dommer kan ikke mod sin villie sættes udaf virksomhed undtagen i de tilfælde og under de former, der ved loven nærmere ville vorde bestemte.

Art. 111.
Ingen dommer kan tillige have et andet embede, der gageres af staten

Art. 112.
En dommer kan foruden sin gage ikke modtage nogen som helst biiendtægter eller gratificationer af regjeringen.


Art. 113.
Spørgsmaalet, om en lov er udgaaet paa forfatningsmæssig maade, henrører ikke til dommerens competence.

Art. 114.
Retspleiens udskillelse fra forvaltningen skal ogsaa indføres hos de underordnede autoriteter.

Art. 115.
Enhver, som tror sig forkrænket i sin ret ved en handling af statsmagten, kan fordre sagen behandlet for domstolen.
En særskilt lov vil give de nærmere bestemmelser og nødvendige indskrænkninger, for at forvaltningens uhindrede fremgang ikke standses ved udøvelsen af hiin rettighed.

Art. 116.
Alle priviligerede værneting, saavel personelle som reelle ville blive ophævde.

Art. 117.
Rettergangen vil regelmæssigen være offentlig og mundtlig.

Art. 118.
I Straffesager vil regelmæssigen anklageprocessen finde sted.

Art. 119.
I større straffesager, ligesom over alle politiske og presseforseelser ville edsvorne dømme.

Art. 120.
Tydske domstoles kjendelser, der er retskraftige, kunne exequeres i hertugdømmerne Slesvig-Holsteen ligemed de egne domstoles kjendelser.

X. Om statsembedsmændene.

Art. 121.
Kun slesvig-holsteenske og andere tydske statsborgere kunne ansættes som statsembedsmænd.

Art. 122.
Ingen statsembedsmand, der er ansat uden nogen indskrænkning i henseende til tiden, kan uden dom frafjernes den med hans embede forbundne gage og indtægt, hvorhos dog de undtagelser og bestemmelser forbeholdes, som loven vil angive.
Statsembedsmænds ansættelse paa bestemt tid kan kun finde sted efter en lovs bestemmelse.

Art. 123.
Ingen statsembedsmand kan forflyttes uden sit samtykke, de undtagelser og bestemmelser forbeholdte, som loven vil angive.

Art. 124.
Statsembedsmænd kunne kun oppebære gebyrer i medfør af loven.

Art. 125.
Statsembedsmændene ere for overskridelse af deres embedsmyndighed ansvarlige mod enhver, som derved forudrettes.

XI. Om den bevæbnede magt.

Art. 126.
Den bevæbnede magt bestaaer af landhæren, sømagten og borgerbevæbningen.

Art. 127.
I Slesvig-Holsteens bevæbnede magt kunne kun Slesvig-Holsteenerne og ander tydske statsborgere tjene. Undtagelser kunne kun finde sted efter en lovs bestemmelse.

Art. 128.
Maaden, paa hvilken der indstilles til landhæren og til sømagten, ligesom tjenestetiden, bestemmer loven.

Art. 129.
Den officererne ved landhæren og i sømagten meddelte grad og den dermed forbundne kunne, naar ansættelsen er skeet uden tidsindskrænkning, kun fortabes ved dom; de undtagelser og bestemmelser forbeholdte, som loven vil anordne.

Art. 130.
Den bevæbnede magt kan mod statsborgere kun anvendes efter civilautoriteternes forlangende og i de tilfælde og under de former, som loven bestemmer.

Art. 131.
Slesvig-Holsteenske statsborgere kunne ikke tjene i den bevæbndemagt af en ikke tydsk stat. Undtagelser kunne kun finde sted med Landsforsamlingens samtykke.

Art. 132.
Slesvig-Holsteenske tropper kunne kun med Landsforsamlingens samtykke eller efter anordning af den tydske centralmagt overskride det tydske statsgebet grænser.

Art. 133.
Sømagten har sine stationer, værfter og arsenaler i Slesvig-Holsteen. Undtagelser kunne kun finde sted med Landsforsamlingens samtykke.

Art. 134.
Tropper af ikke tydsk stater kan det kun med Landsforsamlingens samtykke tilstædes at betræde statsgebetet.

Art. 135.
Borgerbevæbningens forhold ville blive ordnede ved en særlig lov.

XII. Om statshuusholdningen.

Art. 136.
Enhversomhelst eiendom og formue i Hertugdømmerne, som hidtindtil har været betegnet som landsherrelig, er, da den regjerende linie her ikke har nogen privat- eller familieformue, statsejendom.
Alt ved statsmidler eller for staten erhvervede bliver en del af statsformuen. Krigscontributioner, skadesløsholdelsespenge og hvad landsherren ellers maate faae erhvervet ifølge statsconventionen, alliance, eller krig, er derfor ligeledes statsejendom.
Over statens samtlige formue, navnlig over de grundherrelige afgifter og præstationer, som statskatten er beføiet til at oppebære, ligesom over de udestaaende krav optages nøiagtige og fuldstændige inventarier.
Enkelte dele af statsformuen, f. eks. visse slotte og hauger overgives hertugen ved bestemmelsen af hans civilliste til afbenyttelse, eller medlemmerne af den fyrstelige familie ved bestemmelsen af deres apanager og enkepensioner. Al anden statsformue anvises statsforvaltningens enkelte afdelinger til forvaltning og anvendelse. Enhver afdeling af statsforvaltningen har aarligen med regnskabsaflæggelsen at indlevere nøiagtige oplysninger angaaende den samme anbetroede statsformues forøgelse eller formindskelse.
Ubevægelig statsformue skal conserveres i sit væsentlige bestaaende og kan derfor uden Landsforsamlingens samtykke hverken formindskes ved afhændelse, eller bebyrdes med gjeld eller med andre vedvarende byrder.

Art. 137.
Regaliers ?behod, indførelse eller afskaffelse er afhængig af Landsforsamlingens beslutning, der bestemmer maaden, hvorpaa de skulle forvaltes.

Art. 138.
Oppebørsel af gebyrer for afbenyttelsen af offentlige anstalter, f. eks. chausseepenge, færgepenge m. m. eller for statsembedsmændenes forretninger og udøvelsen af saakaldte fiscirettigheder, saasom statssportler, dispensationspenge m. m. kan kun anordnes ved en lov.

Art. 139.
Den ordeltlige Landsforsamlingforelæges aarligen til approbation et overslag over alle statens ventelig forestaaende udgifter, hvorhos tillige deres nødvendighed eller gavnlighed paavises.
Afvigelser fra det approberede overslag i det hele eller i dets enkelte positioner behøve Landsforsamlingens efterfølgende approbation.

Art. 140.
Saavidt indkomsterne af statsformuen, regalierne og gebyrerne ikke ere tilstrækkelige til dermed at udrede de bevilgede udgivter, bestrides statens fornødenheder ved skatter og afgifter.
Overslaget over udgivterne ledsages af forslag angaaende de dertil fornødne skatter og afgifter, om hvis oppebørsel Landsforsamlingen tager beslutning. Skatternes og afgifternes bevilling gjelder kun for eet aar.
De bevilgede skatter og afgifter udskrives aarligen ved en skattelov.
Ingen autorietet er beføiet til at oppebære skatter og afgifter, når oppebørseelen ikke er anordnet ved loven.

Art. 141.
Det aarlige statsregnskab over stedfundne indtægter og udgifter, staten vedkommende, med alle beviis-bilæg, meddeles den af den sidste ordenlige Landsforsamling valgte finans-committee til sammes revision to maaneder forinden den næste ordentlige Landsforsamling aabnes. Committeen har ret til af ministeriet at forlange enhversomhelst oplysning. Statsregnskabet med tilbehør, ledsaget af finants-committeens indberetning, forelægges den næste ordentlige Landsforsamling i dens første møde.

Art. 142.
Staten forpligtes ved laan og garantier kun da, naar de af Landsforsamlingen ere approberede.

Art. 143.
Statshovedkassen forbliver i Rendsborg, indtil loven herom bestemmer anderledes.

Art. 144.
Privilegier i henseende til skatter og afgifter kunne ikke indføres.
Den estaaende skattelovgivning skal underkastes en revision.

XIII. Almindelige bestemmelser.

Art. 145.
Statsvaabnet danne to blaae løver i gyldent skjold og et sølv neldeblad i rødt skjold.

Art. 146.
Enhver tydsker nyder i Hertugdømmerne den beskyttelse, der er garanteret de slesvig-holsteenske statsborgere.

Art. 147.
Regeringens sæde kan kun være indenfor landets grændser og bestemmes ved loven.

Art. 148.
Communalforfatningen for stad og land ville vorde baserede paa frit valg af forstandere og repræsentanter, regelmæssig offentlighed af communalforhandlingerne og selvstændig forvaltning af communalformuer under tilsyn af staten.

Art. 149.
I enhver lov skal det udtrykkeligen anføres, at den gives i overensstemmelse med Landsforfatningens beslutning.

Art. 150.
Til udførelsen af de i artiklerne 17, 29, 110,111, 112, 115, 116, 117, 118, 119, 130 udtalte grundsætninger ville særskilte love udgaae. Indtil disse loves udstædelse forblive de i henssende til samme gjenstande bestaaende love og retsnormer gjeldende. Alle lovlige forskrivter og retsnormer, der staae i modsigelse med statsgrundlovens øvrige bestemmelser, træde ufortøvet udaf kraft.

Art. 151.
Alæle ved denne grundlov ikke ophævede lovlige bestemmelser og retsnormer, der agtes lige med hine, forblive i kraft.

Art. 152.
Artiklerne 13, 16, 18, 19 og 22 kunne i krigs- eller oprørs-tilfælde for enkelte distrikter og på bestemt tid sættes udaf kraft ved en speciel lov. Er Landsforsamlingen ikke forsamlet. Saa kan den provisoriske suspendering paabydes ved anordning af hertugen, der contrasigneres af samtlige ministre og under deres ansvar. En saadan anordning meddeleles ufortøvet Landsforsamlingens justitscommittee, og på dens mulige forlangende sammenkaldes Landsforsamlingen uden ophold.

Art. 153.
Landsforsamlingens medlemmer, alle statsembedsmænd og den væbnede magt have at sværge troskab og lydighed mod hertugen og statsgrundloven.

Art. 154.
Til gyldigen at forandre denne grundlov kræves overeensstemmelse mellem hertugen og Landsforsamlingen og det med en stemmeflerhed af to trediedele af det lovlige antal af dens medlemmer.

XIV. Transitoriske bestemmelser.

Art. 155.
Den constituerende Landsforsamling bliver bestaaende efter denne statsgrundlovs forkyndelse indtil den første ordentlige Landsforsamling træder sammen, og har alle rettigheder og forpliglelser, som denne grundlov tillægger en ordentlig Landsforsamling.

Art. 156.
Den constituerende Landsforsamling kon mod dens villie hverken opløses eller opsættes.
Enhver forandring i den bestaaende Landsregjering behøver Landsforsamlingens samtykke.
Alle siden den 24de marts 1848 af den provisoriske regering i Slesvig-Holsteen givne love kunne ikkun med Landsforsamlingens Samtykke forandres eller ophæves.
Uden Landsforsamlingens samtykke kan ingen ny lov gives og ingen ny skat paalægges paany.
Alle bestaaende skatter og afgifter ligesom andre statsindkomster oppebæres fremdeles indtil den 31,. dec. 1848, af den af Landsforsamlingen anerkjendte Landsregering.

Art. 157.
Alle bestaaende gebyrer oppebæres fremdeles indtil der udgaae nye lovlige bestemmelser desangaaende.

Art. 158.
Denne forfatnings bestemmelser forblive kun forsaavidt gyldige, som de staae i overeensstemmelse med Tydsklands fremtidige definitive forfatning.
Indtil den tydske forfatning definitiv bestemmes, have de midlertidige grundlove, der angaae Tydsklands forfatning, forsaavidt som denne grundlovs indhold ikke stemmer overeens dermed, gyldigheden frem for denne sidste, selv uden de slesvig-holsteenske statsautorieteters samtykke og ere bindende for de slesvig-holsteenske statsautoriteter og statsborgere.

Art. 159.
Ved statsgrundlovens næste revision kunne forandringer i samme besluttes ved simpel majoritet.

----------

Alle landets indvaanere, isærdeleshed alle øvrigheder, autoriteter og embedsmænd bydes, i alle puncter at efterkomme forestaaende grundlovsmæssige forskrivter.

Rendsborg, den 15de september 1848
Den Provisoriske Regering.

(kilde: Staatsgrundgesetz für die Herzogthümer Schleswig-Holstein. Statsgrundlov for hertugdømmerne Slesvig-Holsteen. Rendsborg, den 15. september 1848.)


Page
Menu
News
Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login