"Forenet i forskellighed" er Den Europæiske Unions motto. "Tal dansk, bliv dansk, bevar de danske værdier og den danske sammenhængskraft" har i snart to årtier været Danmarks uofficielle motto.
Integration er blevet et af de vigtigste begreber i den danske debat i de sidste 15-20 år. Uheldigvis er det de færreste danskere, der forstår, at integration er en gensidig proces, hvor flertal og mindretal tilpasser sig hinanden. Derfor er de fleste integrationskrav i virkeligheden krav om assimilation, altså krav om at de etniske mindretal skal tilpasse sig det danske flertals sprog og kultur.
Tryk avler som bekendt modtryk. Krav om at tale dansk og om at acceptere danske værdier bliver uvægerligt en trussel mod ens eget sprog og ens egne værdier. Og trusler skaber altid modstand. Krav og trusler kan derfor aldrig fremme integrationsprocessen.
Nationale mindretal har lige så stærke nationalitetsfølelser som det danske flertal har. Fredelig sameksistens kræver derfor, at både flertallet og mindretallene respekterer hverandres ret til at bevare og udvikle eget sprog, egen kultur og egne værdier.
Ganske som Den Europæiske Union forsøger at se forskellighederne og de mange sprog til en styrke, således må Danmark og det danske flertal lære at se de nationale mindretal som en berigelse.
